Bosei Idrætshøjskole, Pinsen 18. – 20. Maj
”Mor! Jeg vidste ikke, at der findes lyserøde træer”!
Klokken var 8:30 lørdag morgen, da vi omgivet af ny udsprungne japanske kirsebærtræer trillede ind på parkeringspladsen ved Bosei Idrætshøjskole. Solen skinnede om kap med Sensei Orlas smil, da han modtog os ved indgangen og vi blev vist til vores værelse. Flere og flere deltagere dukkede op – børn, voksne, danske og udenlandske deltagere – og man fornemmede den forventning og spænding der hang i luften. Hvordan mon denne lejr bliver?
Omgivet af hvider gi’er og mange farver bælter, gav Shihan Rex en kort introduktion til stedet, hvorefter træningen gik i gang for fuld udblæsning på bare fødder på boldbanen. Snart gav entusiastiske ”kiais” genlyd over skoven og gi’erne fik de første spor af græs på knæene. Lejren var i gang!
Som ledsager gik jeg lidt til og fra træningen, men uanset hvor på stedet jeg opholdt mig, fik jeg allerede den første dag et indtryk af, at det her ville blive en lejr med hård, men også sjov træning for deltagerne. De udviste gåpåmod, respekt, seriøsitet og hjælpsomhed overfor hinanden ved træningen. I de lange pauser blev jeg mødt af svedende, fysisk trætte og dog storsmilende deltagere. De voksne slappede af med hinanden eller for sig selv på værelset, mens børnene åbenbart stadig havde overskud til både gemmeleg, fange leg og bordtennis! Om aftenen gik vi i seng til den danske sang i det internationale Melodi Grand Prix (som vi i øvrigt vandt med sangen ”Teardrops”), og der gik ikke mange øjeblikke før den friske luft og dagens oplevelser slog os omkuld.
Søndag morgen var fugtig og tåget, og deltagerne fulgtes med halvvågne kroppe til indendørs morgentræning. Da jeg mødte dem til morgenmaden var der lidt mere liv i dem og efterhånden som mysli, grovboller og the med honning indtog deres virkning, var de klar til træning igen. Søndagen gik igen med hård træning og restituerende pauser. Samtidig osede pauserne af hemmelighedskræmmeri og forberedelser til aftenens underholdning til Sayonara partyet, og da de laveste bæltegrader havde fri fra træning skete der en socialisering på kryds og på tværs af værelser, alder og køn! Det ene øjeblik var jeg efterladt alene på værelset med mine lektier og det næste øjeblik fik jeg selskab af 3-4 børn der ”hængte” ud. Der var optakt til Sayonara partyet, og endelig blev det tid!
Med stearinlys, chips, øl, sodavand og et væld af hjemmebagte kager (til Sensei Orlas store nydelse) var der lagt an til hygge. Sempai Peter styrede os roligt gennem aftenens underholdning som bestod af ”bide til pærer”-konkurrence, konkurrence i håndstands-armbøjninger, gæt og grimasser, stoledans med japansk terminologi, morder-leg, demonstration af jiu jitsu armlåse og en sketch. Der blev klappet, grinet og hygget lige til midnat, hvor det var tid at gå til ro.
BULDR! BRAG! BANK! TRAMP!…..kl 6 mandag morgen blev vi banket ud af dynerne og der skulle stilles til morgentræning. 10 minutter efter lå nogen dog under dynen igen, da der blot skulle synges fødselsdagssang for en deltager, og resten af morgentræningen var frivillig.
Mandagens program blev afviklet indendørs og bestod primært af træningsteknikker til kamp. Til sidst blev teknikkerne afprøvet i kamptræning – alle aldre, køn og bæltefarver mod hinanden på skift. Hallen emmede af adrenalin, respekt og tillid, mens kampene blev overvåget af de to Shihan’s og fire Sensei’s, som gik rundt og gav motiverende ”tips og tricks”.
Lejren sluttede af i Dojo’en med overrækkelse af to ”Oyama Spirit Price” diplomer, takketaler fra Sensei’s og diplomer til alle for deres deltagelse i lejren.
Tavse gik vi i kantinen og hentede en grovbolle at køre hjem på. Da vi vinkede farvel, havde jeg på bagsædet en dreng der glædede sig til at komme hjem, og samtidig var lidt vemodig over, at det var slut. Men vigtigst af alt tog han derfra med to diplomer, som bedste bevis på hans indsats og den viljestyrke og selvtillid som træningen i RKC har givet ham!
Således oplevet af
Anita Jensen
– mor til Philip Jensen, 8 år, 8. kyu
kyu
Roskilde Karate Center 