En sommerlejr beretning

Fredag den 03.09.2010, skulle jeg på min første karate sommerlejr nogensinde, og det var med en hvis spænding, at jeg ventede på at klokken skulle blive 19:00 så vi kunne komme i gang med sommerlejeren.
Endelig kom tidspunktet, hvor jeg blev samlet op og vi skulle af sted, det tog ikke ret lang tid  før vi var ved målet Birkemoselejeren, som lå et perfekt sted, med masser af plads, til fysisk udfoldelse de næste par dage, nu var sommerlejren endelig kommet  i gang for mit vedkommende

Vi startede med at blive indskrevet og få udleveret et program over hvad der skulle ske i løbet af weekenden, samt at finde et sted at sove. Da alle havde fundet en plads, var det tid til den første gang træning, som var kihon (basis træning) og Ido kihon (basis træning med bevægelse og kombinationer). Det var pænt udfordrende da mørket på et tidspunkt faldt over os, og vi helst skulle undgå at støde sammen. Da vi var færdige med træningen var der heldigvis nogle der havde forudset at det ville være en god ide med noget at spise, og det var pænt heldigt, da vi var flere der kunne æde en ko i karry. Da vi var færdige med at proppe i hovdet, var det sengetid og den første dag var slut.

I følge programmet skulle vi starte lørdagen med morgentræning klokken 06:30. MEN MEN MEN jeg ved ikke om der var nogle instruktører hvis ure gik forkert, for vi blev vækket klokken 05:30, også var det tid til morgentræning. Lørdagen gik med flere forskellige træningssessioner kamptræning, kihon, katatræning og styrketræning.
Selvom der var mange træningssessioner var der også tid til at snakke og hygge med de andre deltagere som kom fra forskellige klubber, Roskilde Karate Center, BS karate, Nyborg Karateklub og Birket Karate center. Vi sluttede lørdagen med noget kage ved 22:00 tiden, og så var det sengetid. Personligt tror jeg ikke at jeg nåde at ramme puden, inden jeg sov, var pænt udmattet på den fede måde.

Søndag skulle vi igen starte med morgentræning klokken 06:30 og her havde vores instruktører fået sat deres ure så vi kom i gang til planlagt tid. Søndagen gik med kamptræning og til sidst skulle vi have noget speciel træning, det specielle ved denne træning var at det skulle foregå i den udendørs swimmingpool ,hvilket jeg personligt syntes var en rigtig kold fornøjelse, sjovt men koldt, i swimmingpoolen lave vi lidt kihon træning og en kata, det sværeste var nok at skulle tage armbøjninger  😎

Efter “svømme timen” var det tid til frokost, oprydning og afslutning. Da vi holdt afslutning fik vi alle udleveret et certifikat på at vi havde deltaget, og så blev fighter pokalen uddelt, den gik til Mathias Lindbæk fra Roskilde Karate Center. (stort tillykke til Mathias, og rigtig godt gået)

Personligt syntes jeg at det var en rigtig fed oplevelse som jeg kun kan anbefale alle uanset om man er nybegynder eller øvet, jeg tror at alle fik noget med fra lejren.
Vi fik trænet en hel masse karate og lærte mange (for mig nye ting) plus vi løbende fik en masse rigtig god information omkring de ting som vi laver f.eks. hvorfor er basistræning vigtig, hvad og hvorfor lære vi kataer og en masse andet.

Jeg vil lige nævne noget af det som jeg har lært som ikke har meget med karate at gøre, men som jeg vil kunne bruge på den næste sommerlejr (og jo jeg skal også med på den næste).
1) Mygge balsam (i rigelige mængder)
2) Når der er pause i karate træningen så tager man en slapper
3) Sørge for at der er masser af vaskepulver når man kommer hjem fra lejeren, hvis man vil prøve at få sin Gi hvid igen.

Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at takke alle instruktørerne for en rigtig god lejr som for mit vedkommende var rigtig udbytterig.

Tak til.

  • Shihan Klaus Rex 6. dan, EKO formand
  • Shihan Erik Sigvaldason 5. dan, BS Karate
  • Sensei Orla Hansen 3. dan, Roskilde Karate Center
  • Sensei Yoshimi Hoshino, 3. dan, Nyborg Karateklub
  • Sensei Anja Fischer Bardrum 3. dan, Torrig Karateklub
  • Senpai Helle Bisgaard, 2. dan, BS Karate
  • Senpai Karsten Korre, 2. dan, BS Karate

Og alle deltagerne som var med til at gøre det til en rigtig fed oplevelse.

Osu

Jack Petersen