Karate og etikette

Her er lidt om karate og etikette.

Det skal bemærkes, at det kun er en overfladisk gennemgang ment til folk der ikke har det store kendskab til karate, men gerne vil vide lidt om det.

Alle starter fra bunden – alle træner hårdt, idet intet kommer af sig selv – alle hjælper til og støtter hinanden.

De  3 vise sætninger er fra Den Danske Karateskoles trænings motto og de fortæller kort og enkelt om det grundlæggende i karate.

Hvis man vil træne karate, må man lære at indordne sig under den etikette og disciplin, der findes det sted man træner, for at være med til at opretholde den rigtige atmosfære og træningsånd, der har været en tradition gennem flere hundrede år i karate og som er en del af karate.

I karate hilser og bukker man altid for hinanden med “osu” før og efter træning og ligeledes når man træder ind og ud af træningssalen eller dojoen som den kaldes på japansk – dels for at vise sin respekt for karate og andre karate udøvere, på japansk kaldet karate ka,-dels for at udvise respekt og ærbødighed for dojoen, der er en del af træningen og stedet hvor man sidst, men ikke mindst altid bør prøver at yde sit bedste.

For at udvise respekt tiltaler man altid en højere gradueret med henholdsvis Senpai – Sensei eller Shihan.

Dan grader tiltales altid for 1. og 2. dan Senpai 3.- 4. og 5. dan sensei og 6. dan og derover Shihan.

Alt dette kan nu til dags virke fremmed og måske endda afskrækkende, men det er vigtigt for en  karate ka, at kunne indordne sig under etiketten for der igennem at lære at arbejde med sig selv både fysisk og mentalt .Det er vejen til at lære karate rigtig.