Kata træning

Kata er en serie af kombinationer af stød – slag – spark og parader, der udføres under bevægelse i forskellige stillinger og retninger og udgør forsvar og angreb i kombinationer. Gennem Katatræning opbygger man balance – styrke – hurtighed og ikke mindst koordination.

Der findes mange forskellige kata – korte/lange , simple/komplicerede. Kata der trænes for at få hurtige og glidende bevægelser. Kata for at træne kraftfulde bevægelser og åndedrætsmetoder.

Fælles for alle kata er, at de ved graduering giver et billede af karate kaen`s standard og tekniske duelighed. Kata er en form for kamptræning i en forudbestemt øvelsesrække mod en usynlig modstander.